fbpx

Take A Chance bedst i BE Profilers 3-års Serie

Kristian Andersens Jyllands- og Fyensløbsvinder Take A Chance tog lørdag sin tredje sejr på stribe, da han med Mark Larsen på ryggen sejrede sikkert i tredje afdeling af BEProfilers 3-års Serie over 1800 meter i Aalborg.


Take A Chance blev fra start taget roligt bag de to forreste Golden Rock og Sin Cocos, men allerede rundt opløbssvinget blev Take A Chance sendt af sted og havde ved indgangen til opløbet koblet grebet på de indvendige.

Hverken Golden Rock eller Sin Cocos ville dog give sig i slutstriden, samtidig med at næstfavoritten Red Junior slet ikke kunne finde plads indvendigt og aldrig fik chancen for at blande sig i afgørelsen.

Til slut var Take A Chance den stærkeste og han sejrede sikkert før Golden Rock, mens Sin Cocos kunne tage tredjepladsen foran yderst uheldige Red Junior, der led under at Jacob Johansens taktik ikke lykkedes denne gang.

Take A Chance trænes af Torben Christensen og blev i fjor købt på Tattersalls Horses In Training Sales. Han har været sparsomt startet i år og tog her sin tredje sejr i fem forsøg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top