Den kommende weekend byder på 16 galopløb fordelt med syv i Klampenborg og ni i Aarhus. Naturligvis samles den største opmærksomhed sig omkring Jyllandsløbsdagen på søndag, men også Klampenborg byder på et fint lille opvarmningsprogram.
![Christmas/Rafael De Oliveira vinder foran Fortune Star/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2019/04/CHRISTMAS_11I6582.jpg)
Dagens to signaturopgør er Henrik Leths Mindeløb over 1200 meter og Københavns Store Handicap over 1600 meter.
Desuden gør otte heste op om sejren i 3-årsmaidenserien over 1800 meter, mens Flemming Velins Christmas får fire konkurrenter i det afsluttende 3-årsløb over 1400 meter.
Christmas (Galileo) skal bl.a. møde Bent Olsens Skandinaviensdebutant Meringue (Battle Of Marengo), som kommer med to sejre og en andenplads i bagagen fra sin 2-årskarriere hos Archie Watson i England.