Sunday Fudge bedst i Bloomers’ Vase (L)

Søndagens tredje danske storløbstriumf på Bro Park – i kølvandet på både Svenskt 1000 og 2000 Guineas – kom i hus i Bloomers’ Vase (L), da Søren Jensen-trænede Sunday Fudge sammen med Jules Mobian i sikker stil besejrede Cathrine Erichsens Irish Lioness og Silja Størens Capitana Bling.


Sunday Fudge (Reliable Man) blev bragt til start i Bloomers’ Vase (L) med feltets laveste handicap på 80 – delt med Karla With A K (Swipe) – men formen var i top, og hun lignede allerede en kommende vinder rundt opløbssvinget.

Irish Lioness (Invincible Army) gik endnu et strålende løb som nummer to, mens Capitana Bling (Invincible Army) formåede at holde tredjepladsen efter at have lagt ud i sit sædvanlige høje tempo.


Sunday Fudge og Jules Mobian stryger forbi Irish Lioness og Capitana Bling og vinder Bloomers’ Vase (L). Foto: Elina Westrin / Svensk Galopp.

Som fjerde og femte fulgte Thunder Sea (Night Of Thunder) og Karla With A K.

Førstepræmien i Bloomers’ Vase (L) var 200.000 kroner værd for Lulu Tøpholm, der kunne glæde sig over endnu en storløbsvinder på dagen, efter hun tidligere havde set Sweet Sunshine (Iffraaj) triumfere let i Svenskt 1000 Guineas.


Sunday Fudge og Jules Mobian vinder Bloomers’ Vase (L). Foto: Elina Westrin / Svensk Galopp.

Ejer Lulu Tøpholm og træner Søren Jensen med Sunday Fudge efter sejren i Bloomers’ Vase (L). Foto: Elina Westrin / Svensk Galopp.

Seneste artikler

Scroll to Top