fbpx

Stratford-On-Avon: Sandtastic slog contra på King Ferdinand

Det ene af fredagens to bedst betalte opgør i Klampenborg var Stratford-On-Avon Ærespræmie, hvor samme team som står bagved Garlic havde King Ferdinand (Elusive City) med som spillernes foretrukne.



Midt i opløbet så King Ferdinand også ud til at kunne overtage kommandoen fra længe førende Sandtastic (Footstepsinthesand), men Bettina Andersens 10-årige hæderskæmpe nægtede at give og formåede at slå contra under Sandro de Paiva.

Sandtastic vandt til slut sikkert og skar målstregen først for 19. gang i sin flotte karriere.

Sandtastic og Sandro De Paiva slår contra på King Ferdinand med Oliver Wilson i Stratford-On-Avon Ærespræmie. Foto: Burt Seeger.

Med skal det selvfølgelig, at King Ferdinand denne gang gav tre kilo til sin konkurrent, og den tidligere Kriteriums- og Jyllandsløbsvinder er med sine blot fire år meget tæt på at være moden til mødet med de allerbedste skandinaviske sprintere på græs.

Førstepræmien i Stratford-On-Avon Ærespræmie var 36.500 kroner værd for Hotel Fortunen og Akinita Group.

En lykkelig Bettina Andersen tager imod sin 10-årige Sandtastic efter triumfen i Stratford-On-Avon. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top