fbpx

“Stott og Jensen har nok favoritterne, men…”

Man forstår godt, hvorfor humøret for tiden er højt i stalden hos Bent Olsen. Træneren har fået den bedste sæsonstart nogensinde med samlede præmier for 1.644.609 kroner.


I fjor vandt championstaldens heste 29 løb i 227 starter, men allerede nu har træneren 16 sejre i kun 85 starter, hvilket tilmed giver en væsentlig bedre sejrsprocent i forhold til tidligere.

Den kommende weekend er løbsfri på Bent Olsens hjemmebane. Blikket rettes mod trænerens tidligere hjemmebane i Aarhus.

”Marc Stott og Søren Jensen har nok Jyllandsløbsfavoritterne i folks øjne i form af Ginmann og Sir Herman, men det er ikke altid, at favoritterne vinder”, griner Bent Olsen, som sadler fire af feltets 11 startende. Kvartetten French Warrior, Hongkong Honcho, Talisman og Valde.

Banen i Aarhus har været genstand for en mild sagt hed debat på de sociale medier, men det er ikke noget som bekymrer Bent Olsen.

”Jeg forventer helt klart en forsvarlig bane for hestene, akkurat som jeg ville forvente det af enhver anden arrangør. Eller skal man jo ikke afholde væddeløb, siger Bent Olsen, som mandag morgen havde en lang række heste på græsset – heriblandt sine Jyllandsløbsdeltagere og Stockholms Stora Pris-duoen Brownie og Jubilance.

Både Jacob Johansen, Oliver Wilson og Marcos Robaldo var blandt de professionelle ryttere som havde travlt i stalden.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top