fbpx

Stott afslører sit Derbyhold

Træner Marc Stott er i skrivende stund ved at gøre 2-årige Aperola klar til aftenens start i Eckbo Legats Vandrepokal på Øvrevoll, og han har samtidig sit danske Derbyhold på plads forud for fredagens starterklæring.


King David. Foto: Ole Hindby.
King David med sin ejer Karin Salling, træner Marc Stott og jockey Oliver Wilson. Foto: Ole Hindby.

”King David og Gemstone starter i Dansk Derby, Princeton i Larch og Queen Lilly i Derby Consolation”, fortæller Marc til GalopSport.

Trænerens førstejockey Oliver Wilson testede de to heste til Dansk Derby i tirsdags i Aarhus, inden han valgte side, King David eller Gemstone.

”Oliver besluttede sig for King David og det betyder Jacob Johansen rider Gemstone. Jeg er meget glad for at have disse to ryttere på mine derbyheste. Oliver var meget tilfreds, da han kørte fra Aarhus – og det var jeg også selv”.

Det var på et tidspunkt inde i billedet, at  den danske 2000 Guineas-vinder Princeton også skulle starte i Derbyet, men det bliver altså i stedet det 800 meter kortere Larch Ærespræmie.

”Jeg har ikke haft problemer med at overtale ejerne af Princeton til at tage beslutningen”, siger den glade træner, som virkelig kommer til Klampenborg med et stærkt hold i Derbyweekenden.

Mens Jacob Johansen har flere derbysejre på sit CV, jagter Oliver Wilson fortsat sin første derbysejr.

For første gang i karrieren spilles han angiveligt til totalisatorfavorit i årets bedstbetalte løb på hjemmebanen i Klampenborg.

Der starterklæres til Derbyweekenden fredag morgen inden kl. 9.30, og kort derefter bør det endelig Derbyfelt kunne offentliggøres.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top