fbpx

Stor søndag venter på Jägersro

Med både Peas And Carrots Mile og SFK Jubileumslöpning (L) på programmet lader Jägersro op til en stor søndag eftermiddag i Malmö. Alene i de to nævnte opgør rides der tilsammen om 700.000 kronor, og så slipper Hurricane Red og Brownie for at møde hinanden.


Brownie/Oliver Wilson slår Gunvald/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Brownie/Oliver Wilson slår Gunvald/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Bent Olsen-trænede Brownie har ikke startet på Jägersro siden han i foråret vandt Pramms Memorial (L), og Sunday Break-sønnen er rent faktisk ubesejret i sine tre starter på dirt i år.

Senest vandt han Nickes Minneslöpning (L) på Bro Park, og med en sejr i Peas And Carrots Mile kan han lægge 150.000 kronor til sin samlede præmiesum der lige nu nærmer sig 3,2 millioner svenske kronor.

Brownie møder Pistol, Red Robin, Mrs Loreen, Honeymoon Honey, Breakdancer, Be My Academy og Spitzbergen.


Hurricane Red foran Bokan og Duke Derby undervejs i SFK Jubileumslöpning (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hurricane Red foran Bokan og Duke Derby undervejs i SFK Jubileumslöpning (L) 2016. På søndag mødes de igen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

7-årige Hurricane Red kan i SFK Jubileumslöpning (L) runde syv millioner kronor i samlet præmiesum.

Det kræver at han som minimum bliver nummer to i opgøret, som han senest vandt i 2014.

Sidste års vinder, Duke Derby, er med igen, og det øvrige felt tæller navnene Cockney Cracker, Plata O Plomo, Duke Of Burden, Bokan og Pas De Secrets.

Dagen i øvrigt byder på en række velbesatte handicaps samt to maidenopgør for de 2-årige over henholdsvis 1200 og 1600 meter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top