Søndag den 16. juli er det Derbydag i Sverige, men allerede lørdag aften tyvstarter Jägersro med fem løb, som blev starterklæret fredag. Starterklæringen til Derbydagen finder sted mandag morgen.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2022/11/63_untold_sigfridsson_90.jpg)
Lørdagen indledes med et 2-årsløb over 1200 meter, hvor Bent Olsen gæster med Glory Of Lancome.
Cotai Glory-sønnen indledte karrieren med en andenplads på Klampenborgs græs bag Giovanni Torkdahl (Lope De Vega), og han skal denne gang møde fire hjemmebane-heste i form af Lennart J:r Reuterskiölds duo Wakaba (Best Solution) og Bitesof Luck (U S Navy Flag), samt Vanja Sandrups Art Defender (National Defense) og Nina Lensviks Untold (Giant Sandman).