fbpx

Stald KTAS har købt Irish Trilogys lillebror

Den mørkebrune hingståring efter Capella Sansevero, som Bent Olsen i ugens løb fik hjem fra Irland, og som er halvbror til Årets 2-årige Hest på Klampenborg, Irish Trilogy, er nu blevet købt af Stald KTAS.


Bent Olsen betalte 4.000 euro i ringen for denne Cappella Sansevero-halvbror til én af Skandinaviens bedste 2-årige heste, Irish Trilogy. Foto: GalopSport.
Bent Olsen betalte 4.000 euro i ringen for denne Cappella Sansevero-halvbror til én af Skandinaviens bedste 2-årige heste, Irish Trilogy. Foto: GalopSport.

Danmarks største anpartsstald har skilt sig af med 3-årige Sapper, som var placeret i fem af sine seks starter i 2018, men som ikke formåede at vinde.

I stedet satses der nu på den irske import, der i forrige uge blev købt på Goffs Autumn Yearling Sale.

Irish Trilogy, som selv kun kostede 5.000 euro da han blev købt på Goffs February Sale i 2017, har vundet tre af sine fire første karrierestarter – heriblandt Dansk Galops Auktionsløb på Klampenborg og Vinterfavoriternas Pris på Bro Park, og han forventes til start i Jägersros sidste store 2-årsopgør, Skånelandlöpning, den 28. november.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top