fbpx

Stærkt stigende besøgstal og meget mere spil til Danmark

Fem år efter liberaliseringen af spil på heste begynder effekten for alvor at slå igennem. Samarbejdet mellem banerne, Dansk Hestevæddeløb og Bet25 giver stigende publikumstal og mere spil af danskere på danske løb i første halvår af 2024.


Sir Jeffrey og Kelvin Belcourt vinder Tuborg Åbningsløb 2024 foran Sandtastic med Per-Anders Gråberg og Alakay med Maikel Narvaez Bravo. Foto: Burt Seeger.

Danskerne har for alvor fået øjnene op for, at en dag med hygge og spil på heste er perfekt underholdning, hvor der både er spænding og tid til samvær. Nye kunder vrimler mod tælleapparaterne.

Det er blevet en kulturbegivenhed at besøge banerne. Over hele landet er der vækst i antal besøgende, og det giver mere omsætning til banerne på salg af events, drikkevarer og mad.

For både de etablerede kunder og de aktive på banerne er det blevet sjovere at være med.

Det er ikke bare på salg af billetter og øjemålet, at man kan se de nye og yngre kunder. De mange besøgende opretter sig typisk som kunde hos Bet25, der er hestesportens spilleselskab.

“Bet25 har vækstet i antallet af nye kunder med 84 procent sammenlignet med 1. halvår af 2023”, siger Anders Mørup, der er marketingchef hos Bet25.

Danskerne har i første halvår af 2024 spillet for 2,3 millioner kroner mere på danske travløb, end de gjorde i samme periode i 2023. Det er en fremgang på 4,8 procent.

“Det giver en indikation af, at det intensiverede samarbejde mellem banerne, Danske Hestevæddeløb og Bet25 har fået vendt en årelang nedgang i både besøgende og hestespil”, siger siger Claus Juncker, der er kommerciel direktør hos Dansk Hestevæddeløb.

Bet25 har i alt vækstet omsætning på hestespil til danske og udenlandske løb med syv procent i forhold til første halvår i 2023.

“Stigningen er til trods for et meget svært første kvartal med dårlige vejrforhold, små felter og aflyste løbsdage”, siger Anders Mørup, der er marketingchef hos Bet25.

“Det er i høj grad liberaliseringen af spil på heste fra 2018, der har været med til at drive den positive udvikling. Der er kommet nye kræfter, midler og ressourcer til væddeløbssporten”.

“Det samarbejde, der eksisterer i Danmark mellem organisationen, spilselskabet og banerne er en stærk katalysator for den positive udvikling”, siger Anders Mørup.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top