fbpx

Stærk generalprøve af Snake Lake

Vanja Sandrup-trænede Snake Lake kom forrygende godt ud af sit første møde med Klampenborgs græs, da han lørdag slog Reliable Carlras og Queen Lilly i Breeders’ Cup Trial.


Starten går til Breeders' Cup Trial - Snake Lake ses længst til venstre. Foto: Burt Seeger.
Starten går til Breeders’ Cup Trial – Snake Lake ses som nummer tre fra venstre. Foto: Burt Seeger.

Ind på opløbsstrækningen havde Eishin Dunkirk-sønnen fortsat et godt stykke frem til de forreste, og på dette tidspunkt så Reliable Carlras bedst gående ud af alle.

Nicolaj Stott behøvede ikke gøre så meget for at få overtaget på Per-Anders Gråberg og Garcon, men der var til gengæld ikke så meget at stille op imod den speed Snake Lake kom med yderst i banen.

Snake Lake/Valmir De Azeredo spurter let forbi Reliable Carlras/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.
Snake Lake/Valmir De Azeredo spurter let forbi Reliable Carlras/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.

Snake Lake og Valmir De Azeredo nåede forbi med god afstand til målstregen, og sejren var langt mere komfortabel end den officielle halve længde.

Reliable Carlras var meget positiv som anden, tre længder før Queen Lilly, som igen var fem længder foran Steps’ Divine og Garcon.

Det var vindende Snake Lakes første start siden sjettepladsen i Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll i oktober.

Forinden havde han vundet Breeders’ Trophy Classic på Bro Park og bl.a. været anden i Svenskt 2000 Guineas bag King David og fjerde i Svenskt Derby (L) bag importerne Nordic Defense, Barade og Couples.

Snake Lake/Valmir De Azeredo vinder Breeders' Cup Trial foran Reliable Carlras/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.
Snake Lake/Valmir De Azeredo vinder Breeders’ Cup Trial foran Reliable Carlras/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.

Snake Lake ejes af Team Trotters og er opdrættet af Pernilla Nilsson i Krylbo.

Han er sjette afkom ud af vindende Solid Snake (Golden Snake) og bror til de fem øvrige vindere Golden Hit, Golden Sea, Texas Snake, Golden Caviar og Golden Dollar.

Vanka Sandrup og Team Trotters med Snake Lake. Foto: Burt Seeger.
Vanka Sandrup og Team Trotters med Snake Lake. Foto: Burt Seeger.

Efter ikke at have fået nogen afkom i hverken 2016 eller 2017, nedkom Solid Snake i fjor med hoppen Summer Snake (Swipe), og hun er nu i fol ved Appel Au Maitre (Starborough).


SNAKE LAKE (SWE), mørkebrun hingst 2015 v. Eishin Dunkirk (Mr Prospector)
1. mor Solid Snake (Golden Snake)
2. mor Caution (Warning)
3. mor Fairy Flax (Dancing Brave)
Første sejr på Klampenborg i første forsøg. Femte karrieresejr i 14 starter. 2.940.150 SEK.
Ejer: Team Trotters. Træner: Vanja Sandrup. Opdrætter: Pernilla Nilsson.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top