fbpx

St Jean Cap Ferrat til tops i sidste galopspring

Klampenborg-træneren Søren Jensen sadlede kun en enkelt hest ved søndagsgaloppen i Göteborg, og det var rigeligt til en sejr og 60.000 svenske kroner. Det var staldens britiskfødte St Jean Cap Ferrat der sejrede flot i et handicap med 63 kilo og Rafael Schisti på ryggen.


Søren Jensen havde sendt ejeren Beatrice Marsing til Göteborg sammen med hestetransportøren Bjarne Mellby.

”Søren er i Århus, men vi klarede os uden ham”, siger en glad Beatrice Marsing ved hjemkomsten til stalden ved Enghavelyst. “Min hest var langt nede i feltet en overgang, men den kom helt forrygende til slut og klarede præcis sejren. Der var en dejlig følelse. Hesten er i topform”, konstaterer hestens ejer.

Beatrice Marsing har en lang årrække bag sig som professionel i galopsporten. Hun debuterede som lærling i sporten i 1978. Havde forinden været amatørrytterske. Beatrice Marsing vandt løb i sin første sæson som professionel under træner Jørgen Johansen på Trongården, et stenkast fra Dyrehaven.

Jørgen Johansens yngste søn var på daværende tidspunkt kun en lille purk. Han gæstede også Göteborg-banen i dag, og Jacob Johansen tog ikke udflugten forgæves. Han vandt med de svensktrænede Imovable til 20.000 skr. respektive Maggia til 25.000 skr. Sidstnævnte havde tilmed to kilos overvægt.

Mest vindende jockey denne søndag var dog Per-Anders Gråberg, der vandt hele fire gange.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top