fbpx

Spændende forstærkning til Jørgen Tølbøll

Med bare en enkelt sejr og præmier for 37.425 kroner, har 2016 ikke været nogen jubeldans for den fynske træner Jørgen Tølbøll. Men fremtiden ser noget lysere ud, for fynboen har fået spændende forstærkning til stalden.


Danish Design og Shane Karlsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Danish Design og Shane Karlsson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Fra Jan Olsen har Jørgen Tølbøll modtaget tre heste i træning, anført af den 4-årige hoppe Danish Design, som i år har indløbet mere end 160.000 kroner og er hævet til 85 i handicap.

Vi skal adskillige år tilbage i tiden, for at finde en hest med så højt et handicap i den fynske stald.

Fra Jan Olsen er også ankommet jævnaldrende Aros og den et år yngre Red Zone, med hver en enkelt sejr.

I en lang årrække spillede Jørgen Tølbøll sammen med sin afdøde svigermor, Gurli Madsen, en dominerede rolle i Klampenborg.

Med heste som Triple Alliance, King Loren, Willie Sing og Yuresha med flere, strømmede sejrene og præmiekronerne ind.


Borodino med træner Jørgen Tølbøll og jockey Le Tølbøll. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Borodino med træner Jørgen Tølbøll og jockey Le Tølbøll. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Men i de senere år har Jørgen Tølbølls heste spillet en skyggetilværelse på de danske baner.

Nu tyder noget dog på, at kurven kan skifte, og at Jørgen Tølbøll i 2017 kan få en sekscifret indtjening til stalden, hvilket ikke er sket siden 2011.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top