fbpx

Søn af Rock Of Gibraltar toppede åringsauktionen på Bro Park

Julian McLaren stod for det vindende bud på 255.000 svenske kronor, da Stall Sigfridssons fukse Rock Of Gibraltar-søn Wesley tirsdag blev den dyreste solgte åring i Bro Parks paddock. 37 heste kom under hammeren, hvoraf de 15 blev solgt og 22 gik tilbage til deres opdrættere.


Lot 23, Wesley, blev fremstillet af Stall Sigfridsson og solgt for 255.000 svenske kronor til træner Julian McLaren. Foto: Helena Mansén.

Stall Sigfridsson stod også bag auktionens næstdyreste individ, den brune hoppe News Ahead (Dream Ahead), som Patrick Wahl købte for 240.000 kronor.

Også Fellowship Racings brune hingst efter Rock Of Gibraltar ud af Oaks-vinderen Spicy Mix (Motivator) rundede 200.000 svenske kronor og blev solgt til Röhn Sumak Entertainment AB.

Gennemsnitsprisen på de 15 solgte åringer landede på 100.333 kronor, mens medianen lå på 70.000.

De 22 usolgte heste gik tilbage til en samlet pris på 4.256.000 kronor.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top