fbpx

Slag på senen holdt Geranium ude af Svenskt Derby Trial

Bolette Rosenlund måtte søndag formiddag slette 3-årige Geranium fra Svenskt Derby Trial. Et løb, der endte med selv at blive annulleret på grund af tekniske problemer med startboksen.


Brown Sugar/Sara Slot nedkæmper Geranium/Nicolaj Stott. Foto: Ole Hindby.
Geranium slutter herover anden bag Brown Sugar i Aarhus. Foto: Ole Hindby.

“Geranium fik et slag på senen i onsdags”, siger Bolette til GalopSport.

Træneren endte med kun at starte Mr Gunpowder i Voterlöpning, og det blev som ventet en hård opgave for Alhebayeb-sønnen, der sluttede sidst blandt de 11 deltagere.

Svenskt Derby Trial blev afblæst efter feltet allerede havde løbet en del af distancen, og en række af deltagerne fuldførte ufortrødent med Lennart Jr Reuterskiöld-trænede Orb Craft som den første over målstregen.

Om Geranium i stedet kan deltage i den nye udgave af Svenskt Derby Trial, der genrides onsdag den 26. juni, må tiden nu vise.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top