fbpx

Skandinaviske klassikere rokeres

Galopledelserne i de tre skandinaviske lande afholdt i sidste uge den årlige galopkonference på Øvrevoll. Et af de væsentlige punkter på dagsordenen var sæsonplanlægningen for 2005, hvor der blev foretaget væsentlige ændringer for både Danmark, Norge og Sverige.


Det blev besluttet at Norsk Derby, der tidligere har ligget fast på den fjerde søndag i august, skal til næste år i stedet afvikles på den tredje søndag i august, hvilket gør at den svenske udgave rykkes fra anden til første søndag i samme måned.

På netop denne dag plejer Scandinavian Open Championship (Gr.3) at blive redet på Klampenborg, men rokeringen bevirker dermed at Danmarks største galopløb i 2005 rykkes til den sidste søndag i juli.

“Løsningen er ikke optimal for Klampenborg, men vore nabolande har garanteret, at banen igen i 2006 kan disponere over første søndag i august. Der åbner sig måske desuden mulighed for i 2006 at flytte tidspunkterne for afholdelse af det svenske og danske derby”, skriver Dansk Galops direktør Peter Knudsen i denne uges leder i Skandinavisk Galopp.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top