fbpx

Skadede jockeys melder fra til Klampenborg og Göteborg

Weekendens løbsdage i Klampenborg og Göteborg bliver uden Jacob Johansen og Alexandre Dos Santos i bøjlerne. Førstnævnte er fortsat ude med den skade, som også afholdt ham fra at ride storløbsvinderne Gold Tyranny og Spicy Mix på Jägersro i mandags.


Jacob Johansen. Foto: Svensk Galopp / Stefan Olsson.
Jacob Johansen. Foto: Svensk Galopp / Stefan Olsson.

”Jeg var uheldig forleden på Øvrevoll, hvor jeg brækkede nogle ribben. Jeg jeg røg af en 2-årig på vej til start og faldt uheldigt ned over rails”, fortæller jockeyen fredag formiddag til GalopSport.

”Det er anden gang i år, at jeg har brækket nogle ribben. Første gang klarede jeg mig med smertestillende piller, men det går ikke nu”.

”Jeg må slappe af nogle dage, så jeg kan være helt klar til Norsk Derby næste søndag. Jeg vil forinden ride lidt ud for Lennart Jr Reuterskiöld som jeg plejer, men først i løbet af næste uge”, fortsætter Jacob Johansen.

Klampenborgs publikumsfavorit Falconet får således ny jockey på ryggen i lørdagens Franz Nutz Memorial.

”Ja jeg har modtaget afbud fra Jacob. I stedet rider Oliver Wilson nu Falconet. De to har vundet Pokalløb sammen, så de kender hinanden godt”, siger Bent Olsen.


Riwaj/Alexandre Dos Santos vinder Lambada Cup. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Alexandre Dos Santos vinder herover mandagens Lambada Cup med Francisco Castro-trænede Riwaj. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Også Francisco Castros førstejockey, Alexandre Dos Santos, må sidde weekendens løb over efter et styrt.

Brasilianeren kom ud for en ulykke under morgentræningen på Jägersro, hvor hans ene støvle hang fast i stigbøjlen og han derefter blev slæbt af sted langs jorden.

“Han er naturligvis mørbanket. Han blev ramt gentagne gange på låret og armen, så det kommer til at tage lidt tid, at få ham klar igen – men det kunne være endt meget værre, og heldigvis blev han ikke ramt i hovedet”, fortæller Francisco Castro.

Alexandre Dos Santos skulle bl.a. have redet Castros Opdrætningsløbsvinder, Worthy Boy, i Produce Stakes, men han erstattes nu er argentinske Martin Rodriguez.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top