fbpx

Sir Alex Ferguson: “Jeg tager gerne et brækket ribben mere”

Manchester Uniteds tidligere manager, Sir Alex Ferguson, var blandt deltagerne ved torsdagens “Breakfast at the Track” på King Abdulaziz Racecourse i Riyadh. På lørdag starter Sir Alex sin egenopdrættede Spirit Dancer i Neom Turf Cup (Gr.2).


Sir Alex Ferguson på King Abdulaziz Racecourse under Breakfast at the Track. Foto: The Saudi Cup.

Frankel-sønnen Spirit Dancer kommer direkte fra en meriterende sejr i millionopgøret Bahrain International Trophy, hvor Sir Alex også selv var på plads.

Under fejringen af sejren blev Spirit Dancers medejer Ged Mason så medrevet, at han løftede Sir Alex op over jorden og holdt ham så stramt, at det resulterede i et brækket ribben.

I interviewet som kan ses herunder, fortæller Sir Alex også hvordan han i første omgang kom ind i galopsporten – i korte træk var det på opfordring fra hans hustru, som mente at han trængte til adspredelse ved siden af sit ellers altopslugende managerjob i Man United.

Sir Alex var bl.a. medejer af den syvdobbelte Gruppe-1-vinder Rock Of Gibraltar (Danehill).


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top