fbpx

Shady Lady til tops i Henrik Leths Minde

Brian Wilson fortsatte lørdag den gode staldform, da 5-årige Shady Lady tog en let sejr i Henrik Leths Mindeløb på Klampenborg.


Shady Lady vinder Henrik Leths Mindeløb foran Danish Design og Negroamaro. Foto: Burt Seeger.

Pistachio-datteren trodsede topvægten på 65 kilo og sejrede under Oliver Wilson med tæt på halvanden længde foran Danish Design og Negroamaro.

Det var anden sejr på stribe for Shady Lady, der ejes af Annie Iuul og som nu er på vej mod endnu et nyt tophandicap i en karriere som hidtil har budt på fem sejre fordelt på både græs og dirt.

Shady Lady vandt lørdagens signaturopgør i Klampenborg fra et handicap på 81, og hun ser fortsat ud til at have mere gemt til kommende opgaver.

Oliver Wilson i bøjlerne på Shady Lady. Foto: Burt Seeger.

Hoppen er opdrættet af Berner Olsen og halvsøster til de to Jyllandsløbsvindere All Quest og Special Grey – begge efter Special Quest – og ud af den mest vindende danske moderlinje i nyere tid.

Moderen, All Grey, er nemlig 10. afkom ud af superproduceren Allwins og halvsøster til de klassiske vindere All Right og All Fair – begge efter Always Fair – og som datter af Academy Award er hun dermed også nært relateret til Derbyvinderen Sir Henry og øvrige klassiske vindere som Harbour Light og Beaufort Twelve.

Når tiden kommer, må Shady Lady også selv blive et flot tilskud til den danske avl og videreførelsen af historien om Allwins.

Reprise: Henrik Leths Mindeløb

Resultater: Klampenborg, lørdag 23. maj


SHADY LADY (DEN)
skimmel hopppe 2015
v. Pistachio (Unblest)
1. mor All Grey (Academy Award)
2. mor Allwins (Neltino)
3. mor Newport (Porto Bello)
Femte karrieresejr i 25 starter.
399.070 DKK.
Hcp.: 82
Ejer: Annie Iuul.
Træner: Brian Wilson.
Opdrætter: Berner Olsen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top