fbpx

Sejrsstimen fortsætter for Bernt Dahl

Den danske hesteejer Bernt Dahls gode stime fortsatte tirsdag, da hans 3-årige delejede Tribhuvan (Toronado) vandt over 1600 meter på den franske bane Compiegne.


Tribhuvan førte længe feltet an i Svenskt Derby, men faldt til sidst fra og sluttede uplaceret”.

Det var hestens anden start efter Derbyet på Jägersro i juli.

”Hans første start efter derbyet var over 2100 meter. Jockeyen som red den dag mente, at det var for langt, og at vi skulle sende ham ud over 1600 meter i stedet”, siger Bernt Dahl.

”Og jockeyen fik ret – i dag vandt Tribhuvan over 1600 meter”.

Tribhuvan blev redet til sejr af Vincent Cheminaud og fik 12.500 euro for sejren.

I søndags vandt Bernt Dahls delejede travhest Daytona Derbyrevanchen Aalborg Store Pris, efter den galoperede sig bort som favorit i Dansk Trav Derby.

Kort tid forinden vandt Bernt Dahls 2-årige hoppe Victoria Placa Amacitalöpning på Bro Park, og på søndag er danskeren blandt ejerne med hest til start på Cup-dagen i Stockholm.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top