fbpx

Sejr til Buskops og Baagøe Schous Bialco i Skotland

Søndag eftermiddag tog Morten Buskop og Carsten Baagøe Schous 8-årige skimle vallak Bialco sin anden sejr over forhindringer i 2019.


Morten Buskop og Carsten Baagøe Schous Bialco.
Morten Buskop og Carsten Baagøe Schous Bialco med Blair Campbell på ryggen.

Dom Alco-sønnen slog til med en halv længdes afstand til storfavoritten Carrie Des Champs på den skotske bane Perth.

Det var første gang i år, at Bialco blot startede over 4000 meter, og med Blair Campbell tilbage på ryggen var sagen klar.

Bialco trænes af Lucinda Rusell og tjente godt 4.500 pund ved sejren.

Det var anden gang i denne weekend, at familien Buskops væddeløbsfarver var først over stregen.

Lørdagen i Klampenborg bød på en “double” med Good Fella og Good Look.

“Det har været en forrygende weekend. Lørdag sammen med Thomas Havemann og søndag sammen med familien Baagøe Schou. Og så havde familien på Hjortebo også en fantastisk weekend med vores double på Klampenborg og så tre sejre til Suspicious Mind, No Comment og Steigtinden på Jägersro”, siger en glad Morten Buskop til GalopSport.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top