fbpx

Sejr nummer 3000 til Frankie Dettori

Verdens måske populæreste og mest berømte jockey, Frankie Dettori, kunne i går aftes noteres for sin sejr nummer 3000 i karrieren i England.


Frankie Dettorio. Foto: The Hong Kong Jockey Club.
Frankie Dettorio. Foto: The Hong Kong Jockey Club.

Lanfranco, som han hedder rigtigt, blev af sin far, den daværende italienske championjockey Gianfranco Dettori, sendt til England som 16-årig for at gå i lære hos landsmanden Luca Cumani i Newmarket.

Siden da har karrieren indebåret 18 år som førstejockey for verdens største hesteejer, Sheikh Mohammeds Godolphin, to Epsom Derbyvindere og i alt 16 klassiske sejre i England, tre engelske jockeychampionater, samt den uforglemmelige dag i 1996, hvor han red alle syv vindere på Ascot og derved ruinerede flere bookmakere.


Se de syv vindere her:


På negativsiden kom en seks måneders udelukkelse for brug af kokain. En dom, som kom umiddelbart efter at hans samarbejde med Godolphin ophørte.

Frankies nuværende hesteejerkontrakt er med Qatars Al Shaqab Racing og han er ligeledes førstejockey for den engelske championtræner John Gosden.

Gosden udtalte igår aftes til Racing Post: “Han er en fantastisk atlet, en stor hestemand og yderst intelligent.

Frankie har det strålende og nyder livet som jockey igen og 99% af tiden opfører han sig ordentligt.

Hvis han er glad og vel, kan han fortsætte de næste fem år til han er 50, da han rider som en ung mand.”

At han rider som en ung og frygtløs mand, så man i årets udgave af Irish 2000 Guineas, hvor han gik op indvendigt med Galileo Gold, hvor der efter min og mange andres mening kun var plads til et “ark papir”.

Se løbet her, hvor Frankie rider i grå bluse med rød hue:


Frankies varemærke er hans flyvende nedspring fra hesten efter sejr i et storløb, også kaldet “The flying dismount”.

Se her hvordan man lærer det:


Privat bor Frankie Dettori i Newmarket  med sin kone og fem børn  i et stort hus med mange eksotiske dyr.

Se en dag i Frankies liv:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top