fbpx

“Scandinavian Open er ikke aktuelt”

Efter opvisningen i Stockholms Stora Pris, er Oslo Cup næste etape for Hurricane Red. ”Alt vel med ham efter Stockholm”, fortæller træner Lennart Jr Reuterskiöld.


Hurricane Red og Jacob Johansen vinder Stockholms Stora Pris (Gr.3) for tredje gang. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Hurricane Red og Jacob Johansen vinder Stockholms Stora Pris (Gr.3) for tredje gang. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Han har trænet som han skal, og jeg forventer han viser samme niveau i Oslo”.

I Gruppe-3-løbet Oslo Cup møder Hurricane Red fire øvrige Derbyvindere – Suspicious Mind, Eye In The Sky, Our Last Summer og High As A Kite.

”Jeg har ikke lagt nogen yderligere startplan for ham, nu vil jeg se ham løbe først i Oslo. Scandinavian Open er ikke aktuelt for ham med de nuværende baneforhold i Klampenborg. Det kan blive i stedet blive Stockholm Cup næste gang”.

Hurricane Red fylder ni til nytår.

”Vi har endnu ikke besluttet om han også skal løbe i 2019. Det finder vi ud af når sæsonen er forbi”, fortæller sidste års svenske trænerchampion, som mildt sagt har et kanonhold på banen på sit hjemlands derbydag på søndag, med hele 12 heste til start.

”Det ser godt ud på papiret, nu skal vi så bare også have heldet, så kan det blive helt godt”.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top