fbpx

Samson Torkdahl blev årets første 2-årsvinder

Klampenborg var lørdag eftermiddag vært for årets første skandinaviske 2-årsløb, og det endte med sejr til Lea Olsens breeze up-import Samson Torkdahl, som nedkæmpede Cassius og Law’s Delay over 1100 meter.



Kodi Bear-sønnen hjemtog Firm Management 2-års Maidenserien med en sikker halv længde og tjente 24.000 kroner til sin ejer Ole Torkdahl, som i april købte den brune hingst for 15,000 pund i Doncaster.

Samson Torkdahl er helbror til den dobbelte Listed-vinder Measure Of Magic, som også har været tredje i Commonwealth Cup (Gr.1) og Flying Childers Stakes (Gr.2), og han er ud af en moderlinje der har produceret masser af 2-årsvindere.

Samson Torkdahl og Maikel Narvaez Bravo nedkæmper Cassius og Law’s Delay i Firm Management 2-års Maidenserien. Foto: Burt Seeger.

“Han er egentlig ikke nogen udpræget 2-årstype, og han har definitivt flere gode ting foran sig i fremtiden. Han blev købt med engagement i den svenske Derbyserie”, sagde en glad Lea Olsen, som for tredje år på stribe sadlede vinderen af årets første skandinaviske 2-årsopgør.

I 2022 leverede hun bedriften med King Ferdinand (Elusive City) og i fjor med Giovanni Torkdahl (Lope De Vega).

Lea Olsen og Ole Torkdahl med 2-årsvinderen Samson Torkdahl. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top