fbpx

Så kom Stutteri Hjortebo i gang!

Årets første føl på championstutteriet Hjortebo har ladet vente på sig, men efter at være gået otte dage over terminen folede 11-årige Achambra (Desert Prince) kl. 23.00 onsdag aften et brunt hoppeføl efter Academy Award.


Achambra er i forvejen mor til to vindere i Italien, og i fjor betalte Skandinaviens championtræner Niels Petersen 135.000 kroner for hoppens første danskfødte afkom, en fuks hingst efter Refuse To Bend, på Dansk Galops Åringsauktion.

Achambra er selv ustartet, men hun er til gengæld søster til den franske Gruppe-3-vinder Artistique, som igen har produceret den yderst talentfulde Grand Prix de Paris (Gr.1)-vinder Montmartre. Achambres egen mor Armarama vandt Ribblesdale Stakes (Gr.2) i Royal Ascot og var anden i Oaks d’Italia (Gr.1). Hun er tilmed halvsøster til Eclipse Stakes (Gr.1) og King George (Gr.1)-vinderen Kalaglow.

To af Achambras tidligere afkom har været efter sønner af Danehill, heriblandt den italienske vinder Alxrotiri (Oratorio), og Stutteri Hjortebo ser ikke ud til at have løbet nogen chance ved at bruge stutteriets egen Danehill-søn, Academy Award, som far til hoppeføllet.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top