fbpx

Ranking til Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium

Næste søndag byder bl.a. på ITM Dansk Oaks og Herman Sallings Mindeløb Dansk Kriterium. Klampenborg har torsdag eftermiddag udsendt ranking til sidstnævnte opgør, hvor der risikeres at blive rift om pladserne.


Kis og Martin Rodriguez på vej mod sejren i Stutteri Hjortebo Produce Stakes foran My Fortune og Call Me Al. Foto: Burt Seeger.

De 2-årige heste har endnu ikke fået handicap, og derfor rangeres de efter deres bedste placering i tidligere starter.

Bent Olsen-trænede Kis (Moohaajim) er ubesejret efter sine to første karrierestarter, og hun vandt senest Stutteri Hjortebo Produce Stakes, hvilket gør hende til en klar nummer ét på listen.

På andenpladsen ses Bettina Andersen-trænede Call Me Al (Al Shemali), som i fire starter har opnået en første-, anden-, tredje- og fjerdeplads.

Wido Neuroth har en potentiel deltager i Schamyl (Appel Au Maitre), der i søndags vandt Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på Øvrevoll, og dertil er der fire øvrige navne, som hver har vundet en enkelt gang: Biot (City Light), Rosalina (Dream Ahead), Lifestyle (Moohaajim) og Wozzy Legend (Helmet).


Den fuldstændige rankingliste til Kriteriet ses herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top