fbpx

Puk Ervolder vandt storløb i Italien

Imens størstedelen af den danske jockeystand, lørdag drog nordpå for at afprøve den nye bane i Gøteborg, så valgte Puk Ervolder den stik modsatte retning, nemlig sydpå til en af Roms provinsbaner Grosseto.


Her var Puk engageret til at ride Araberhesten D’Artagnan i 4. løb 1750m, som hun også red på den danske Derbydag.

Da hesten startede i Danmark var det som favorit, men hingsten kunne ikke leve op til den værdighed, måske fordi at rejsen fra Holland til Danmark ikke var gået helt som planlagt – ingen hvile ect.

Det var en helt anden hest lørdag aften beretter Puk. På Grosseto banen rides der aftenløb og 4. løb Kassar Said med en samlet præmiesum på 55.000 Euro startede først kl. 21.55.

Efter at have studeret programmet lagde Puk sin taktik.

En af de farligste modstandere på papiret var den spurtstærke fransk-opdrættede Eau Royal, trænet af Jean-Pierre Totain, som også træner for Sheik Khalifa Bin Zayed al Nahyan.

Puk placerede D’Artagnan fremme i feltet, og da de øvrige jockeyer gav deres hest en ‘puster’i sidste sving inden opløbet, stjal Puk 4 længder.

Eau Royal kom stormene i opløbet, men D’Artagnan sejrede med det kortest mulige til ods 10:1.

Efter løbet var der stor interesse fra Jean-Pierre Totain og det er langt fra sikkert at ejer/træner Karin Bos får lov til at tage D’Artagnan med hjem til Holland – Hvorvidt der også var bud på Puk Ervolder vides ikke, men Puk har valgt at blive en uges tid i Italien så Klampenborgs spillere må vente til den 26. juli, hvor De igen kan gå ud fra at Puk er med i Triospillet, i hvilket hun har været i næsten 50% af hendes starter i år.

Af Michael Koefoed

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top