fbpx

Pramms og Svenskt Derby nedgraderes

The European Pattern Committee, den europæiske løbskomité, har nu fastlagt status for det indeværende års storløb. For Skandinaviens vedkommende er det desværre negativt, idet Pramms Memorial er nedgraderet fra Gruppe-3 til Listed.


Derudover har både Svenskt Derby og Norges Semb Hovedgård Hoppeløb mistet deres Listed Race-status.

Italien blev også hårdt ramt, idet deres to Gruppe-1-løb Gran Premio di Milano og Premio della Republica begge blev nedgraderet til Gruppe-2.

En hovedårsag til problemet i Italien er, at mange udenlandske hesteejere har fravalgt at starte i landet efter at der har været store problemer med at udbetale løbspræmier i de sidste par år.

Nedgraderingerne skyldes, at man over en tre-årig periode ikke har en gennemsnitsrating, som er tilstrækkelig høj til at overholde de gældende krav.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top