fbpx

Pernilla Nilsson: Halvsøster til Snowqueen Torkdahl

I september i fjor solgte den svenske opdrætter Pernilla Nilsson for første gang åringer på Scandinavian Open Yearling Sale. Én af disse var en Night Of Thunder-hoppe, der blev købt af Ole Torkdahl for 300.000 kroner.


Hoppeføl v. Barocci ud af Haalan (Sir Percy). Foto: Pernilla Nilsson.

Hoppeåringen, der siden har fået navnet Snowqueen Torkdahl og er gået i træning hos Flemming Poulsen, fik den 20. april en lillesøster med Barocci (Deep Impact) som far.

“Hun er allerede blevet døbt, og jeg har spundet videre på søsterens navn og kaldt hende Queen Of Stars“, fortæller Pernilla Nilsson mandag morgen.

Pernilla Nilsson købte føllet mor, Sir Percy-datteren Haalan, for 17.000 guineas på Tattersalls July Sale i 2017.

Det var endnu inden Darleys 2000 Guineas (Gr.1)-vinderen brød gennem lydmuren med sin første årgang, der blandt andet inkluderer Gruppe-2-vinderen Night Colours samt tre Gruppe-3-vindere og seks Listed-vindere.

Haalan kostede 38,000 guineas, da hun som åring blev købt af Rabbah Bloodstock på vegne af Saeed Manana, og hun sejrede tre gange i karrieren og opnåede et maxhandicap på 86 for træner James Tate.

To af sejrene blev vundet på græs og en enkelt på all-weather, samtlige gange over 2000 meter. Hun blev ligeledes forsøgt i Listed-selskab, hvilket som bl.a. resulterede i en femteplads i Grosser Preis von Rossman i Hannover (i øvrigt en plads bag Niels Petersen-trænede Icecapada).

Haalan er ud af Stakes-vinderen Fin (Groom Dancer) og barnebarn af den amerikanske Grade 1-vinder Bonne Ile. Hun er i sin tur søster til Cumberland Lodge Stakes (Gr.3)-vinderen Ile De Nisky og til Prix Gladiateur (Gr.3)-vinderen Hi Lass.

Netop Hi Lass er mor til den tyske 1000 Guineas (Gr.2)-vinder Centaine og dermed også mormor til den tidligere skandinaviske Championsprinter og Täby Open Sprint Championship (Gr.3)-vinder Calrissian.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top