fbpx

Outer rim-debat: “Chokerende, at bestyrelserne er så ligeglade med vores viden”

Der er forår i luften, men beslagsmeden Patrick Wilson har svært ved at få humøret op.”Sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og der er stadig ikke kommet en afgørelse omkring skiftet af outer rim skoen”, fortæller han til galopsport.dk.


”Jeg talte forleden med Wido Neuroth, som ligesom jeg selv har talt med Nicholas Cordrey og Peter Knudsen, uden at få noget konkret at vide.Jeg har selv været til møde med Peter Knudsen i januar, og viste ham et forslag til den sko, som at jeg synes er det helt rigtige bud til en fremtidig sko”, fortsætter Patrick Wilson.

”Jeg forklarede også, at det er en ny og moderne sko, som efter alle kunstens regler er lavet til at hestene ikke kommer til at glide, tværtimod er den udviklet på en højteknologisk måde som sikrer ekstra god kontakt med underlaget. Og det er hovedårsagen til, at det er den eneste anvendte sko på de store baner i Europa og resten af verden”, beretter beslagsmeden.

”Peter Knudsen lånte skoen med til et møde, men siden har jeg ikke hørt noget nærmere om en afgørelse. Jeg fortalte også, at outer rim-skoen er med til at ødelægge hele græsbanen og lave store huller, som også er med til at øge risikoen for skader, styrt, samt brækkede ben.Det er jo ikke for sjov, at outer rim skoen er bandlyst i stort set hele verden”, siger Patrick Wilson.

”Jeg har haft dialog med dyrlæger som erklærer sig enige i, at outer rim skoen øger chancen for skader på hestene, som et studie i Californien bekræfter”.

”På de sociale medier kan jeg se, at der har været en enorm opbakning til skift af skoen og flere trænere fra Sverige og Norge støtter op om dette. Derfor finder jeg det underligt, at bestyrelserne endnu ikke har taget fat i trænere, jockeys, dyrlæger og andre beslagsmede, som kunne ytre deres forskellige meninger om det her problem. Jeg ved fra Wido Neuroth, at Jessica Long ville nævne problemet på det sydsvenske trænerforenings møde”, anfører Patrick Wilson.

”Der er flere og flere der vil afskaffe outer rim-skoen, da de har fået tilpas med viden om at den er farlig. Vi står to beslagsmede som er eksperter på skoning af galopheste, og flere af de store trænere og andre fagfolk og siger, at denne sko skal afskaffes. Derfor er det yderst chokerende at bestyrelserne er så ligeglade med vores viden, vores sport, heste og jockeys. Jeg tog det her emne op til debat i november, nu er vi i marts og kun fire uger fra sæsonstart i Klampenborg. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan det kan tage så lang tid at få træffet denne vigtige beslutning som vil gøre vores græsbaner bedre og sikkerheden for heste og jockeys betydeligt bedre”, konkluderer Patrick Wilson.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top