Godolphins nu forhenværende træner på Moulton Paddocks i Newmarket, Mahmood Al Zarooni, blev torsdag idømt otte års licensindragelse af the British Horseracing Association som følge af den skandaløse dopingsag, som blev bekendtgjort i mandags.
I tillæg til Al Zaroonis licensfratagelse, blev de heste der blev testet positive for anabolske steroider i Moulton Paddocks udelukket for deltagelse i væddeløb i seks måneder, og Sheikh Mohammed har allerede nu lagt en jernring omkring træningskvarteret i Newmarket og erklæret, at ingen af staldens øvrige heste kommer til start igen før hele området er inspiceret.