Galopentusiasterne i Aalborg kunne mandag tage hul på sæson 2005 med begrundet optimisme. Aalborg har rekordmange heste meldt i træning, og det giver en tro på en rigtig god galopsæson i det nordjyske.
Af Lone Kaalund Thiel
Equihelp’s Åbningsløb fik en overbevisende vinder i Ulla Frydensberg-trænede Able Ayr med en velridende Ann Charlotte K. Nielsen i sadlen.
På pladserne fulgte New Caladonia/Tinna H. Meier og Arctic Palace/Nanna Skousgaard.
Ann Charlotte fortsatte sin flyvende start på sæsonen i dagens andet galopløb, hvor hun med sikker hånd dirigerede familiens egen Moune Shine til sikker sejr foran Alkadem/Mark Larsen.
Villy Nielsen kunne dermed notere sig for sæsonens anden trænersejr.