fbpx

“Opløbet i Prag minder om Klampenborgs”

Som oplyst i går, vandt Per-Anders Gråberg søndag eftermiddag det tjekkiske 1000 Guineas (L) med hoppen Lady Westminster. GalopSport fangede den flerdobbelte championjockey mandag morgen.


Per-Anders Gråbergs eget foto med banen i baggrunden af den 1000 Guineas-pokal han fik med hjem fra Prag.
Per-Anders Gråbergs eget foto med banen i baggrunden af den 1000 Guineas-pokal han fik med hjem fra Prag.

“Banen minder en hel del om Klampenborgs. Den er 2000 meter i omkreds med 500 meters opløb. Forskellen er, at banen i Prag er plan hele vejen rundt”, siger P-A, der havde et enkelt ridt mere i går som resulterede i en tredjeplads. Og så kender han banen fra tidligere.

“Jeg har redet dernede ved flere lejligheder i en årlig jockeyturnering og kan komme frem og tilbage samme dag, hvilket er helt perfekt”, synes Gråberg, som har sine næste opgaver på Jägersro i morgen og på Bro Park på torsdag, hvor han for en sjælden gang skal ride hest for træner Madeleine Smith

Debutanten Frans (Center Divider), der er opdrættet af svensk galopsports nye direktør Fredrik Reuterskiöld.

“Jeg har hørt, at det skulle være en stor, tung hest, men jeg kender den ikke. Min bedste mulighed på torsdag er nok Heavenly Pulse fra formstærke Sandra Brolin”, antager P-A, der lige nu fører den svenske jockeystatistik med ni sejre og lige så mange anden- og tredjepladser i 44 ridt og med 585.950 kronor på præmiekontoen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top