Efter et glimrende morgenarbejde i søndags med de to 4-årige staldkammerater Giuseppe Piazzi og Irish Rock, besluttede Flemming Velin at opretholde Omar Bradleys engagement i det tyske 2000 Guineas, Mehl-Mülhens Rennen (Gr.2) om €153.000. Løbet rides på mandag, 2. pinsedag, i Köln.
De tretten resterende deltagere er:
England:
Knife Edge (Marco Botti)
Adventorus (Mark Johnston)
No Education (Jo Hughes)
Frankrig:
Maximum Aurelius (Francis-Henri Graffard)
Danmark:
Omar Bradley (Flemming Velin)
Tyskland:
Millowitsch (Markus Klug)
Degas (Markus Klug)
Baroncello (Andreas Löwe)
Veneto (Andreas Löwe)
Noor Al Hawa (Andreas Wöhler)
Parvaneh (Waldemar Hickst)
Molly King (Jens Hirschberger)
Royal Shaheen (Andreas Wöhler)
Omar Bradley får Per Anders Gråberg i sadlen.
Den lokale favorit er Millowitsch med Andreas Helfenbein i sadlen. Han vandt i sin seneste start Gruppe-3-løbet Dr. Busch Memorial i Krefeld.
Zoffany-sønnen Knife Edge, der ejes af Coolmore, har indledt sæsonen med en andenplads i Greenham Stakes (Gr.3) og har længe haft sigtet indstillet på dette løb, som hans træner vandt med Excelebration i 2011.