fbpx

Olsen rundede tre millioner

Tre sejre på Derbydagen og en hær af placeringer betyder, at træner Bent Olsen nu har rundet tre millioner kroner til stalden i indeværende sæson. Landschampionatet virker sikkert.


Hoku/Kevin Stott slår staldkammeraten No Comment/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
Hoku/Kevin Stott slår staldkammeraten No Comment/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Efter at være gået sejrsløs igennem lørdagen, lagde Bent Olsen ud med at sadle Stall Cambres 6-årige hoppe Hoku til sejr i Zawawi Sprint Cup over 1200 meter.

Hoppen brød kraftigt ud rundt sidste del af opløbssvinget, men Kevin Stott fik rettet hende op og sendt hende i nyt angreb. Hoku vandt foran staldkammeraten No Comment/Elione Chaves.

Senere på dagen tog Stall Incos 3-årige Sliceoflife sin femte sejr i år, da han under Oliver Wilson helt overlegent slog Seatown, Daurehøj Carlras og Istan i Betty Hertz Mindeløb over 1800 meter.

Endelig fik Olsen også lov til at runde Derbydagen af med sejr til Efesos i Tattersalls Grand Cup. Også her var Elione Chaves på ryggen af vinderen.

I samme moment rundede Søren Jensen millionen i kraft af derbysejren med Sir Herman.

Flemming Velins cifre er opnået i bare 10 starter i år, og så bemærker man, at Marc Stott vinder løb i mere end hver fjerde start.


Top-5 i nationalligaen har dette udseende efter derbyweekenden:

  1. Bent Olsen – 3.075.669 kroner – sejrsprocent 15,64
  2. Flemming Velin – 1.327.555 kroner – sejrsprocent 40,00
  3. Søren Jensen – 1.173.497 kroner – sejrsprocent 11,11
  4. Marc Stott – 836.255 kroner – sejrsprocent 26,31
  5. Bettina Andersen – 436.339 kroner – 9,30
Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top