fbpx

Odense: Årets hest lagde ud med sejr

Sandie Kjær-trænede Ferrari Junior, der i fjor blev kåret som Årets Hest på Fyens Væddeløbsbane, imponerede stort ved banens sæsonpremiere lørdag eftermiddag.


Oliver Wilson var for første gang booket til ridtet på Academy Award-sønnen, og Sandie Kjær kom ikke til at fortryde, at hun hentede Klampenborgs championjockey til Odense. I Wilsons sikre hænder besejrede Ferrari Junior den stærkt sluttende Aros/Le Tølbøll, mens indvendige Mary Boyle/Rikke Rohbach Bonde blev tredje.

Ferrari Junior har nu vundet fem gange i 41 starter for Rungsted Racing.

I eftermiddagens andet galopløb på Fyn var Sandie Kjær og Oliver Wilson repræsenteret ved Footnote, der dog måtte tage til takke med andenpladsen bag suveræne Yellowstone, der under Nicolaj Stott sikrede den første amatørtrænersejr til den tidligere professionelle jockey Sussi Hald. Sussi Hald ejer ligeledes 7-årige Yellowstone, som her tog karrierens syvende sejr i 33 starter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top