fbpx

Norges tidligere stjernetræner er gået bort

En af den skandinaviske galopsports største koryfæer igennem tiderne er død. Den mangedobbelte norske championtræner Terje Dahl. Den hidtil eneste træner i Skandinavien, som har trænet en hest, der nåede præmierækken i Prix de l’Arc de Triomphe med fjerdepladsen til Noble Dancer.


Terje Dahl i sadlen på sin egentrænede Rodan efter sejr i Svenskt Grand National på Strömsholm.
Terje Dahl i sadlen på sin egentrænede Rodan efter sejr i Svenskt Grand National på Strömsholm.

Terje Dahl havde kongekronen på Øvrevoll, indtil Wido Neuroth tog over. Han havde talrige topheste i sin varetægt, nævnes kan også pragtfulde Rheinsteel med flere.

Til hans store glæde arvede datteren, Cecilie Dahl, i flere år sin fars interesse for fuldblodssporten, med mange sejre til følge,

Terje Dahl var tæt på at blive Klampenborg-træner for præcis 30 år siden, men det lykkedes ikke landsmanden og daværende KG-direktør Knut H. Eng at få signaturen.

Terje Dahl blev født i 1935 og opnåede mere end 300 sejre som jockey.

Han opnåede 10 championatstitler på Øvrevoll i perioden 1974 til 1986, og han fortsatte som professionel træner indtil 1999.

Æret være Terje Dahls minde.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top