fbpx

Neuroth sætter sin lid til hopperne

Skandinaviens mangedobbelte championtræner Wido Neuroth sætter sin lid til to hopper, når han søndag eftermiddag er med til at indvie Bro Park. 


Det er Lady Marma i Dianalöpning og Amie Noire i Stockholms Stora Pris (Gr.3), der bliver fanebærere blandt staldens fem startheste.

“Lady Marma ser godt ud i træningen og det jeg er mest spændt på er, hvordan hun tackler græsset på Bro Park og hvilken rejse hun får fra sit udvendige startspor. Jeg sprang en start i Mowerinaløb over, idet jeg ikke ønskede at rejse så langt med hende to uger før denne opgave”, siger Wido, der også havde planer om at starte Appelina i Dianalöpning.

“Appelina fik en mindre skade i ryggen på vej ud af startboksen, og løbet på Klampenborg tog desværre mere ud af hende end vi havde håbet”, forklarer træneren.

“Amie Noire har vist fremgang i løbet af de seneste uger. Hun kan godt lide blød bane og er lige så god som hingstene når alt går op i en højere enhed. Dertil vil hun synes om den flade bane og jeg er optimistisk”, slutter Wido, som ligeledes har Hi Finn, Seth og Dastan med i rammeprogrammet.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top