fbpx

Neuroth sad på Kriteriumsdagen

Delacroix i Svenskt Kriterium, Staring At The Sea i Malmö Hösthandicap og en double med Lady Marma og Angel Love i Jockeyklubbens Avelslöpning. Wido Neuroth sad endnu engang tungt på en af Jägersros storløbsdage.


Delacroix vinder Svenskt Kriterium foran Spicy Mix og Danny K. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Delacroix vinder Svenskt Kriterium foran Spicy Mix og Danny K. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Svenskt Kriterium med 250.000 kroner i førstepræmie fik en hæsblæsende afslutning med tre heste på linje over målstregen.

Efter at have overtaget føringen på bagssiden holdt Footstepsinthesand-sønnen Delacroix sig foran Danny K og Spicy Mix, men dramatikken sluttede ikke her.

Efterfølgende blev Danny K deklasseret fra anden- til tredjepladsen på grund af sporbytte i begyndelsen af opløbet, og forseelsen kostede fem dages udelukkelse til Per-Anders Gråberg.

Delacroix og Jan-Erik Neuroth efter sejren i Svenskt Kriterium. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Delacroix og Jan-Erik Neuroth efter sejren i Svenskt Kriterium. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

På fjerdepladsen fulgte Stormy Ocean foran Robinia Face. Vindende Delacroix er både ejet og opdrættet af Stall EOS, og moderen til det 2-årige stortalent er den tidligere norske og danske Oaks-vinder Distant Star (Highest Honor).

Det var samtidig Wido Neuroths syvende svenske Kriteriumssejr siden han vandt løbet for første gang med Oregon i 2001.

Stall EOS har vundet løbet to gange tidligere med Ilo og Cassano, der ligesom Delacroix også er opdrættet af pseudonymets stort satsende nordmand Tom Erik Kjeseth.


Staring At The Sea slår Nelson Jr i Malmö Hösthandicap. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Staring At The Sea slår Nelson Jr i Malmö Hösthandicap. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Netop Wido Neuroth, Jan-Erik Neuroth og Stall EOS stod også bag søndagens vinder af Malmö Hösthandicap, Staring At The Sea, der med en sikker længde henviste Nelson Jr til andenpladsen.

Førstepræmien var 100.000 kroner værd for den tidligere 2- og 3-årsstjerne, som efterhånden har udviklet sig til en mere end habil sprinter.


Lady Marma besejrer staldveninden Angel Love i Jockeyklubbens Avelslöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Lady Marma besejrer staldveninden Angel Love i Jockeyklubbens Avelslöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I Jockeyklubbens Avelslöpning over 2400 meter sadlede Neuroth en double, men overraskende var det dog, at Lady Marma viste sig som den bedste i hænderne på Jacob Johansen.

Lady Marma vandt sikkert foran storfavoritten Angel Love, mens Pouline blev tredje før Kitty Cat Fly og Miss Chocolate. Også her var der 100.000 kroner i førstepræmie.


Silver Ocean vinder Peas And Carrots Mile. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Silver Ocean vinder Peas And Carrots Mile. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

På trods af Wido Neuroths dominans på dagen fik Skandinaviens regerende championtræner, Niels Petersen, også en storløbssejr med sig fra Jägersro.

I Peas And Carrots Mile over 1600 meter vandt Silver Ocean/Elione Chaves let med tre længder foran Rune Haugens Vortex/Gråberg og Lennart Jr Reuterskiölds Mrs Loreen/Johansen.


Carambola Star/Martin Rodriguez vinder Götalandlöpning foran The Kid/Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Carambola Star/Martin Rodriguez vinder Götalandlöpning foran The Kid/Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

100.000 kroner var der også i førstepræmie i de 2-åriges Götalandlöpning, hvor Star Face ABs Carambola Star/Martin Rodriguez vandt foran The Kid/Gråberg og Agaton/Johansen.

Carambola Star trænes af Hans Adielsson og er opdrættet af Pernilla Nilsson, der nu har rundet fem millioner kroner i samlet indtjening, siden hun for blot få år siden startede som opdrætter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top