fbpx

Neuroth-double i Hurricane

Den svenske Derby- og dobbelte St. Leger-vinder Bokan var én af dagens største favoritter i Malmö, men ganske som Wido Neuroth på forhånd havde advaret spillerne om, var staldkammeraten Khyber bedre på dagen og vandt en sikker sejr under Rafael De Oliveira.


Wido Neuroth besatte dermed to første pladser i det sidste ben af Jägersros Triple Crown, mens Nile City blev tredje før Caspian og Lord Of Dublin.

Khyber/Rafael De Oliveira besejrer Derbyvinderen Bokan i Hurricanelöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Khyber/Rafael De Oliveira besejrer Derbyvinderen Bokan i Hurricanelöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Fantastiske Kill The Crab

Førstepræmien var 300.000 kroner værd for Stall EOS, der både er ejer og opdrætter af den franskfødte Sinndar-søn.

Khybers mor, Kill The Crab, var i høj grad med til at forme Wido Neuroths stald på Øvrevoll i 90’erne, hvor hun udover sine mange storløbssejre på de skandinaviske baner – heriblandt Stockholm Cup International (Gr.3) – også vandt det tyske Gruppe-2-opgør Berlin-Brandenburg Trophy.

Khyber og Rafael De Oliveira. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Khyber og Rafael De Oliveira. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Et løb hvor den purunge danske jockey Mark Larsen leverede et af karrierens mesterværker og med det mindst mulige fik presset hoppen foran den senere avlshingst Royal Abjar og den engelske stjernejockey Walter Swinburn.

Før Kill The Crab blev købt til Skandinavien af Einar Nagell-Erichsen og afdøde Erik Otter Steen (deraf ejernavnet Stall EOS), havde hun som 2-årig vundet Killavullan Stakes (Gr.3) på Leopardstown.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top