fbpx

Nakkeopereret Johansson håber på 6-8 uger

Onsdag eftermiddag blev Fredrik Johansson opereret i nakken på en specialklinik i Oslo, og allerede samme aften kunne han forlade klinikken efter et veloverstået indgreb.


“Operationen kunne ikke være gået bedre. Undervejs fandt kirurgerne frem til yderligere to problematiske nerver, som også blev ordnet. Jeg er selvfølgelig noget medtaget lige nu, men allerede om to uger kan jeg starte med fysioterapi, og prognosen tegner meget lovende – hvis alt går som det skal herfra, kan jeg være tilbage i sadlen i løb om seks til otte uger”, fortæller Fredrik Johansson fredag eftermiddag til galopsport.dk.

Et comeback inden for denne tidsgrænse vil gøre det muligt for Fredrik Johansson at ride i Svenskt Derby den anden søndag i august på Jägersro, og samtidig give ham muligheden for at vinde netop dette opgør for tredje år på stribe ovenpå sejrene i 2011 med Without Fear og 2012 med Bomar.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top