Danskejede Mor Spirit (Eskendereya), som lige nu er tredjefavorit til Kentucky Derby i maj, tørner ud igen på lørdag.
Denne gang gælder det San Felipe Stakes (Gr.2) på Santa Anita for den 3-årige hingst.
Distancen er 1700 meter dirt og Mor Spirit har sin sædvanlige jockey, Gary Stevens, i sadlen.
I et felt på syv heste har han fået startspor tre og skal møde flere gode konkurrenter, heriblandt Exaggerator (Curlin), som også nævnes blandt de fremstående Kentucky Derby-kandidater.
Mor Spirits træner, Bob Baffert, udtaler at alt er helt i orden og man har lagt den tidligere omtalte episode, hvor hingsten “pullede” op i et morgen arbejde, bag sig.
Michael Lund Petersens Mor Spirit har aldrig været dårligere end anden i karrierens fem første starter.
Han aflagde sin maidentitel i start nummer to og fulgte op med en andenplads i Kentucky Jockey Club Stakes (Gr.2) på Churchill Downs, hvorefter han afsluttede sæsonen med en at vinde Los Alamitos Futurity (Gr.1) i december.
Den 6. februar årsdebuterede hingsten med en let sejr i Robert B. Lewis Stakes (Gr.3) over 1700 meter på Santa Anita.
Se eller gense løbet længere nede.
Hvis alt går efter planen i San Felipe bliver næste skridt mod Kentucky Derby en start i Santa Anita Derby (Gr.1) den 9. april.
“The Run for the Roses” rides som altid den første lørdag i maj.
Saturday, Santa Anita Park, post time: 6:00 p.m. EST SAN FELIPE S.-GII, $400,000, 3yo, 1 1/16m
1. Uncle Lino K
2. Danzing Candy
3. Mor Spirit
4. Cupid K
5. I Will Score
6. Smokey Image
7. Exaggerator K