3-årige Mondo Man, der ejes af Nils-Petter Gill i fællesskab med træner Pia Brandt og Arc-vinderen Ace Impacts ejer Ecuries Serge Stempniak, står fredag eftermiddag foran sin første Listed-opgave i Chantilly. Mondialiste-sønnen er fortsat blandt de anmeldte til Svenskt Derby.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2024/02/download-4.png)
Mondo Man har to starter bag sig. Efter en tredjeplads på Longchamp i midten af oktober, fik han årsdebut den 2. februar og vandt ganske let over 1900 meter i Deauville.
Efter sejren fortalte Nils-Petter Gill til GalopSport, at drømmen om en klassisk kampagne i Frankrig er højere end noget andet, men at de kommende starter henover foråret vil vise, om hingsten er god nok til at blive matchet mod de bedste i Frankrig.
Og hvis ikke, så er Svenskt Derby på Jägersro i juli en udmærket ‘backup’ at have i ærmet.
![Arnfinn Lund sammen med Nils Petter Gill og Fredrik Johansson efter Without Fears sejr i Svenskt Derby 2011. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2017/03/Without-Fear-6509-X2.jpg)
Fredag eftermiddag kl. 16:20 starter Mondo Man i Prix Maurice Caillault (L) over 1800 meter all-weather, og det bliver mod otte konkurrenter.
Det to højestratede Wootton Verni (Wootton Bassett) og Bateau Blanc (Kendargent), som begge står med en fransk valeur på 46 – tilsvarende 91 i skandinavisk handicap.
Mondo Man rides igen af italienske Cristian Demuro.