fbpx

“Mine heste har tjent over 50.000 kronor per start”

For næstsidste gang i år har træner Vanja Sandrup heste til start, når hjemmebanen Jägersro i morgen skal gennemføre de løb, som man aflyste i onsdags.


Vanja Sandrup nyder sin eventyrlige Oaks-aften. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Vanja Sandrup efter sejren i Svenskt Oaks – én af mange store triumfer i 2018. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Jeg har også meldt nogle få stykker til finaledagen, og så pakker vi ellers ned for løb frem til april næste år”, fortæller Vanja og fortsætter:

“Nu kender vi ikke helt præcis situationen for vintergaloppen, men vintergalop i Sverige siger mig ingenting”.

”Klimaet i dette land er ikke skabt til galopløb om vinteren. Det rækker fra april til december, og selvfølgelig kan man tjene gode penge med sine heste i dette tidsrum”.

Vanja er i færd med at lukke en helt igennem forrygende sæson – faktisk den bedste nogensinde på alle parametre. Staldens heste har vundet 3.982.010 svenske kronor, hvilket svarer til 52.394 kronor per start, og det er med sejrsprocenten 22,37.

”Jeg synes det tegnede lovende inden sæsonstarten, men det vi har opnået i år er ret heftigt”, beretter Sveriges mest vindende kvindelige træner, som for første gang ligger i Top3 i den svenske trænerliga, kun overgået af Niels Petersen og Lennart Jr Reuterskiöld.

”Nu glæder jeg mig til et par ugers ferie, som blandt andet skal foregå i Dubai”, afslutter Vanja.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top