fbpx

Millionær solgt ud af Neuroths stald

Efter otte sejre og 1.150.371 norske kroner indløbet har Cassono forladt stalden hos Wido Neuroth. Svenskeren Henrik Engblom har overtaget træningen af den tidligere svenske kriteriumsvinder.


Cassano sluttede opholdet hos Wido Neoroth med andenplads på Øvrevoll i fredags, og debuterer for sin nye træner allerede i morgen, ved sæsonfinalen på Øvrevoll.

”Den løber på Widos form i morgen. Har bare fået taget det roligt efter løbet forleden”, siger Henrik Engblom. “Widos søn rider hesten i morgen. Han kender den fra tidligere. Jeg håber og tror Cassano er med helt fremme”.

”Det er meningen Cassano skal løbe på Täby under vinter perioden”, fortsætter Henrik Engblom.

“Jan-Erik (Neuroth – red.) tror hesten vil være en god vinterhest. Det er også meningen den skal over springene”, beretter Henrik Engblom.

Svenskeren har et skud mere i bøssen, når Øvrevoll lukker og slukker for i år.”Augustinian er med i amatørløbet. Var tæt på sejren i fredags, kun slået med hals. Ryttersken Helena Berlin tager fire kilo af, og har vundet løb for os tidligere. Med og kæmpe om sejren”, mener Henrik Engblom.

Øvrevolls finaleprogram indledes med første start klokken 15.35.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top