fbpx

Marsh King alene fra Aarhus til Jägersro

Marc Stott har for længst slået sin nu tidligere rekord med præmier i en enkelt sæson. Han er over de to millioner kroner for første gang, og mere kan måske følge i morgen på Jägersro.


Marsh King fører feltet ind i tribunesvinget. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Marsh King fører feltet ind i tribunesvinget i en tidligere start på Klampenborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Jeg tager på solotur med Marsh King”, fortæller træneren tirsdag morgen.

“Den primære tanke med udflugten er, at kvalificere ham til en finale senere på sæsonen, hvor han ikke møder bedre heste”.

5-årige Marsh King, der ejes af fynske Lars Jakobsen sammen med sønnen Simon, har været et rent eventyr siden han ankom til Aarhus.

Han vandt således halvdelen af sine 10 starter i fjor og tjente tæt på 200.000 kroner, mens det i 2018 hidtil er blevet til en sejr og en andenplads i fire starter.

”Banen ser ud til at blive hurtig i morgen, og det er kun en fordel for Marsh King. Og det er selvfølgelig også en stor fordel, at jeg har Oliver Wilson på hans ryg i det her Young Riders-løb”, bedømmer Marc Stott og fortsætter:

”Efter Malmö i morgen skal vi til Aalborg næste tirsdag, og to dage senere til Klampenborg med tre heste i Produce Stakes og to heste i Fabellaløb”.

Løbene på Jägersro onsdag afvikles som lunchløb med første start klokken 12.20.

Der er 78 heste starterklæret i det otte løbs store program, som bl.a. tæller finalerne i Ole Larsens Young Riders’ Championship-serie. Alle løbene kan følges på Dantoto Racing Live.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top