fbpx

Lustig tror mest på utippet hest

Tirsdag aften er som regel analog med travløb på Jägersro, men i morgen holder traverne friaften. Det giver plads til fuldblodshestene med V65 som stregspillet.


Marie Lustig med Otama Obama. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Marie Lustig med Otama Obama. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Marie Lustig sadler tre heste. Hendes bedste chance er ifølge hende en hest, som ikke har fundet vej til tipsrammen hos Erik Ivares i det landsdækkende Travronden.

”Otama Obama (2. løb – nr. 2) er fin og i orden. Sara (Slot – red.) og hesten fungerer bedre og bedre sammen. Formen er hvor den skal være”.

”Clauses Ivory (3. løb – nr. 4) har en meget fin opgave. Med den vægt er det absolut en af dem som kan vinde løbet. Vores bedste chance i morgen aften”.

”IKC Kick Back (7. løb – nr. 12) har et meget dårligt startspor og var ikke helt på toppen i sit sidste arbejde, hvor den blæste for meget bagefter”, konstaterer Marie Lustig.

Løbene indledes klokken 18.15. V65-spillet omfatter løbene to til og med syv.

Dagens clou er Thorwald Norquist Guld, hvor Lennart Jr Reuterskiölds Be My Academy møder den svenske Derby-2’er Ramstein fra lillebroderen Fredrik Reuterskiölds træningskvarter.

Program: Jägersro, tirsdag 13. september kl. 18.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top