fbpx

Lovén tilbage til hverdagsgaloppen

Efter sin jubelforestilling i Polen med tre sejre er Niklas Lovén tilbage til hverdagsgaloppen i Skandinavien. Onsdag går turen mod Norges hovedstad til et ridt i forhindringsløbet på ryggen af Hat Parade.


Hat Parade og Niklas Lovén. Foto: Svensk Galopp.
Hat Parade og Niklas Lovén. Foto: Svensk Galopp.

”Hat Parade er ubesejret i over forhindringer. Jeg har redet ham ved begge lejligheder i Göteborg med sikre sejre”, fortæller Niklas Lovén til GalopSport. “Nu er modstanden hårdere, men det er klart jeg har forhåbninger”.

”Det er dog en urutineret hest over hækkene sammenholdt med nogle af konkurrenterne. Bliver banen tung, er det en fordel for Rock The Boat, og jeg ved Somerville kan mere end hvad man så sidst”.

Det var selvfølgelig en kæmpe oplevelse for Niklas i den nu forgangne weekend i Østeuropa, men han vil ikke kalde det for karrierens største sportslige resultat.

Tredje segern för dagen för Niklas Lovén. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.
Niklas Lovén efter sin tredje dagssejr i søndags. Foto: Amie Karlsson / GalopSport.

”Det var første gang jeg vandt tre løb på en dag, men jeg værdsætter mindst lige så meget min første af hidtil to sejre i Svenskt Grand National på Sströmholm”, understreger den svenske forhindringsrytter.


Program: Øvrevoll, onsdag 7. september kl.12.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top