fbpx

Lillebror til Stubbs debuterer som storfavorit

Flemming Velins 5-årige Stubbs (Danehill Dancer – Moonstone v. Dalakhani), som stod skadet i hele 2015 efter en 3-årssæson med bl.a. en tredjeplads i Norsk Derby, er snart klar til at genoptage træningen i Nordsjælland.


Stubbs og Oliver Wilson vinder på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.
Stubbs og Oliver Wilson vinder på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.

Samtidig er hans lillebror, Galileo-sønnen US Army Ranger, klar til sin debut som væddeløber i morgen på The Curragh, hvor han med Ryan Moore på ryggen skal ud i et maidenløb – og han er storfavorit til sejren.

US Army Ranger er ligesom Stubbs ud af den irske Oaksvinder Moonstone og han står meldt i alle de store klassiske opgør i England og Irland.

Han trænes af Aidan O’Brien og ejes af Coolmore-teamet bestående af Mrs John Magnier, Michael Tabor og Derrick Smith.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top