GalopSport har modtaget en kommentar fra Flemming Velin med baggrund i vores artikel om Rune Haugens dopingdom. Den bringes uredigeret herunder.
I historien om Haugens dopingtilfælde står der, at hesten blev taget med “prokan”.
Det er noget vrøvl. Der er ikke noget, der hedder “prokan”.
Det der er tale om er stoffet PROCAIN.
Stoffet bruges dels lokalt til bedøvelse og dels som en del af et præparat med penicillin (Procainpenicillin-Penicillinprocain). Procainpenicillin er et af mest almindelige antibiotika til heste og i mange tilfælde “first choice”. Hesten skal have 20 ml 2 gange om dagen.
På grund af den “bedøvende” egenskab af procain, er det det eneste antibiotika, som ikke er tilladt i blodet ved et FEI stævne.
Jeg tvivler meget stærkt på, om administration af procainpenicillin har en “bedøvende” virkning på en galophest efter 24 timer.
Her er Rune så blevet et nyt offer i rækken af personer, hvor man finder små mængder af normal medicin hvor der kan sættes et stort ? ved, om disse små mængder overhoved har andet end en spekulativ teoretisk effekt på en galophest, der løber med 58 km i timen.
Man må give Rune Haugen helt ret i, at man bør tage hele regelsættet omkring begrebet “doping” op til kraftig revision. Desværre finder der i vores nærhed et land, som i mange år har præget debatten og reglerne om doping, og som til tider gjort mere skade end gavn for væddeløbssporten.
Spørgsmålet er også, om man via et “doping-reglement” skal drive veterinærpolitik, som når man f.eks. kræver 14 dage efter en injektion i et led med hyaluronsyre. Det har jo intet med spor af restmedicinering at gøre, men simpelt hen fordi man finder det bedst, at hesten nok får 14 dages pause.
Et andet stort problem er, at det ofte er følsomheden af analysemetoden, som bestemmer et givent niveau for “doping” uden at dette på nogen måde offentliggøres. Man holder kortene så tæt til kroppen som muligt, så brugerne (læs den ansvarlige træner/rytter) ikke har en kinamands chance for at forstå noget som helst. Vi bliver holdt i total mørke.
Og når jeg nu er igang, så er det helt sygt og dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt, at en erhvervssygdom hos galopheste som mavesår, ikke må behandles i 5 dage før et løb.
Man kan roligt gå ud fra, at over 90% af alle galopheste lider af denne sygdom. Heldigvis har FEI set lyset og tilladt behandling mod mavesår ved konkurrencer, hvor det selvfølgelig måske er mest vigtigt efter en lang rejse og stress på et nyt sted. Men Galopsporten har ikke fundet ud af at ændre ved denne regel.
Jeg kan ikke se, hvad der skulle afholde de nordiske lande i fællesskab eller enkeltvis i at tillade behandling med medicin andet end uvidenhed. Der er alligevel flere nationale regler på forskellige områder. Måske skulle Danmark måske for en gangs skyld gå foran på dette område under henvisning til værn af vore dyr.
Med venlig hilsen
Flemming Velin
